| salg og levering |
|
There are no translations available. Salgs- & leveringsbetingelser  For enhver leverance, hvor CARDeg Electronics optræder som sælger, gælder følgende : 1. Leveringstiden : Med mindre andet specielt er angivet, vil enhver aftalt leveringstid alene være at betragte som omtrentlig, og levering op til 30 dage efter det fastlagte tidspunkt vil blive betragtet som rettidigt. Forsinket levering berettiger ikke Køber til at kunne kræve erstatning for driftstab, tabt avance eller andre indirekte tab. 2. Betaling : Alle opgivne priser er baseret på underleverandørpriser og på de valutakurser, der var gældende på tidspunktet for ordreafgivelsen. Sælger forbeholder sig ret til at regulere det endelige fakturabeløb som følge af underleverandørens prisændringer, ændrede toldsatser, afgifter, arbejdsmarkedsbidrag m.v. eller valutakursændringer i tidsrummet efter tilbuds/ordre -afgivelsen. Betaler køber ikke rettidigt, tilskriver Cardeg Electronics renter fra fakturaens forfaldsdato. Renten beregnes på betalingstidspunktet med 1,5 % pr. påbegyndt måned 3. Risikoens overgang: Varerne leveres ab Cardeg Electronics lager. 4. Fragt og ekspeditionsgebyr: Alle ordrer pålægges forsendelsesgebyr. 5. Annullering af ordre : Når sælger har afgivet skriftlig ordrebekræftelse, anses købsordren for bindende. Ændring kan kun ske med sælgers samtykke. Såfremt en annullering anerkendes, beregnes et gebyr på 15% af ordresummen. 6. Videresalg og reeksport: For mange vare gælder særlige restriktioner for videresalg og reeksport af varen eller produkter, hvori varen indgår. Køber er således forpligtiget til at indhente de nødvendige tilladelser til videresalg og reeksport fra de relevante myndigheder og sikre sig, at de til enhver tid gældende bestemmelser overholdes. 7. Mangler : Ved mangelfulde leverancer forpligter sælger sig til - efter eget valg - i indtil et år fra leveringen er sket, at afhjælpe mangler, at foretage ombytning af det leverede eller at tage det leverede tilbage mod betaling af købesummen. Køber skal uden ubegrundet ophold skriftligt underrette sælger om en mangel ved det leverede. I modsat fald bortfalder sælgers pligt til at foretage afhjælpning m.v. 8. Produktansvar : Sælger er kun ansvarlig for personskade, hvis det bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af sælger eller andre, som han har ansvaret for. Sælger er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom eller løsøre, som indtræder, medens materialet er i købers besiddelse. Sælger er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, eller på produkter hvor disse indgår. I øvrigt er sælger ansvarlig for skade på fast ejendom og løsøre på samme betingelser som for personskade. Sælger er ikke ansvarlig for driftstab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab. Disse begrænsninger i sælgers ansvar gælder ikke, hvis han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed. Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar, i henhold til dette punkt, skal denne part straks underrettes herom. 9. Erstatning : Såfremt sælger skal betale erstatning til køber, vil denne erstatning aldrig kunne overstige et beløb svarende til værdien af det leverede. 10. Force majeure : Ingen af parterne skal anses ansvarlig over for den anden part, for så vidt angår forhold, der ligger udenfor parternes kontrol, og som parten ikke ved aftalens indgåelse burde have taget i betragtning, herunder arbejdskonflikt eller brand, krig, mobilisering, uforudsete militærindkaldelse, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner af drivkraft samt mangler ved eller forsinkelse med leverancer fra underleverandører, som skyldes nogen i denne bestemmelse nævnte omstændigheder. Denne part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere kontrakten, såfremt den aftalte overtagelsesdag, som følge af force majeure, overskrides med mere end 180 dage. Det påhviler den part, der ønsker at påberåbe sig force majeure uden unødigt ubegrundet ophold, skriftligt at underrette den anden part om dens opståen og ophør. 11. Værneting : Sø- og Handelsretten i København aftales som værneting for eventuelle retstvister mellem sælger og køber, med mindre sælger måtte ønske at indbringe sagen for et andet værneting  |



